Historien bag

Markedshallen4270

Hyggeloppen.dk

 

Historien bag...

På denne side vil der komme små historier om forskellige ting, deres oprindelse, hvem der har lavet dem og hvorfor. Der er ingen kategori, det kan blive alt mellem himmel og jord. Jeg håber der er nogle der vil syntes om historierne, ellers bliver den næste måske mere intressant for dig.

God fornøjelse!

Konge-emblemet.

1. historie

August 2017 Historien om konge-emblemet.

I Anledning af kong Christian den tiende 70 års fødselsdag skulle der samles ind til kong Christian den 10. fond fordi man ville købe en gave, en såkaldt folkegave.

Først blev der sendt en konge-nål på gaden, hvor indtægterne blev givet til fonden.

På lidt over 14 dage blev der solgt over 1,5 million eksemplarer til 25 øre stykket. Succesen var kæmpe stor og det gav en anden mand ideen til en opfølgning af kongenålen. Carl Juul fra Berlingske tidende gik til Georg Jensen i 1940 med ideen om en opfølgning af kongenålen. Efter lidt diskussion blev de enige om konge-emblemet i 3 forskellige udgaver, hvor omsætningen skulle gå til fonden. Kongehuset gav deres accept og salget gik i gang, i første omgang kun i 1940 men salget belv forlænget helt frem til kongens død i 1947 I den periode blev der solgt 1.178.534 stykker.

Konge-emblemet blev designet af Arno Malinowski, han var en anerkendt kunsthåndværker og designer som var ansat på den kongelige porcelænsfabrik fra 1921 til 1935 og hos Georg Jensen fra 1936 til 1944

Konge-emblemet blev et symbol på det at være dansk og blev et lille oprør mod den tyske værnemagt. (blev båret i TV-serien Matador)

Der blev lavet 3 forskellige modeller af konge-emblemet. En med kæde til kvinder og 2 til herre, en knaphulsmodel og en med nål. Der blev lavet nogle i guld og nogle i forgyldt sølv men størstedelen var i sølv. Damemodellen blev også lavet i to variationer, en med lang kæde og en med kort for at spare på sølvet. Det lille emblem var medvirkende årsag til Georg Jensens overlevelse i en tid hvor ædelmetaller ikke kunne importeres. Det meste sølvarbejde blev lavet af indsamlet og omsmeltet sølvbestik.

Der blev også lavet modeller med forskellige årstal, den første med 1870 - 1940 (i anledning af kongens 70 års dag) og en med 1870 - 1945 (i anledning af kongens 75 års dag) Kong Christian den tiende døde i 1947.

Kong C-10 var konge af Danmark fra 1912 til sin død i 1947, han var også konge af Island fra 1918 til 1944.

Hans valgsprog var: Min gud, mit land, min ære!

Han elskede at ride rundt i København på sine daglige ture og blev kaldt rytter-kongen.

 

Slut på denne historie.

2. Historie

August 2017 Historien om vagabonden

Den frie mand....vagabonden

En luffare eller en vagabond som man siger på dansk. Begrebet luffare kom til i 1800 tallet. Når det gamle bondesamfund blev til et moderne industrisamfund, blev mange arbejdsløse. En måde at forsørge sig på var at rejse rundt på landet for at luffa. Man hjalp til på gårdene eller man fremstillede simple ting som man solgte. Som betaling fik man tit mad og husly i stedet for penge. Man kan sige der fantes 2 typer luffare, dem der var arbejdsløse og hjemløse og som ikke havde andet valg. Så var der dem som frivilligt tog på luffen og gjorde det til en livstil.

I Danmark havde vi navere som var uddannede håndværkere eller vagabonder der ikke havde andet valg. Typisk for de svenske luffare lavede de ofte tråd-arbejde som de solgte på gårdene, det kunne være kurve, skåle eller pynteting som blev lavet af jerntråd. Man finder ofte luffare-arbejde på loppemarkeder og antikmarkeder i Sverige.

 

Dagdriveri var ulovligt i Sverige helt frem til 1964, det betød at de arbejdsløse kaldte sig luffare for ikke at få bøder eller komme i kasjotten.

 

Luffare-prikker er en lille tatovering som man også ofte så i Danmark. Mange sømænd fik også denne tatovering efter deres jomfrurejse. Tatoveringen bestod af 3 prikker mellem tommel og pegefinger.

 

Denne karakter har altid været interessant, tænk bare på Fyrtårnet og Bivognen, Chaplin, Gø og Gokke og Buster Keaton, nogle af de store gamle skuespillere der alle har spillet rollen og været med til at romantiserer det at være en fattig men fri vagabond.

 

En dansk vagabond bliver ofte fremstillet som en glad, romantisk og festlig og fri mand der frivilligt tog på valsen med hund, øl og barnevogn, det er i de fleste tilfælde ikke rigtigt. Det var mest mennesker der ikke kunne få job og bolig og sultede dagen lang. Flere af dem arbejde som skærsliber klinke-mand eller sang i gårdene i byerne.

 

Vagabonderne havde et system med tegn. De kunne markere husene med disse tegn, så andre vagabonder kunne se hvad der kunne opnås og på hvilke vilkår. Nogle steder krævedes der meget arbejde for et måltid mad, andre var mere gavmilde. Tegnene kunne også fortælle andre ting, f.eks. om bidske hunde eller måske om en ensom kvinde, der trængte til andet end at få hugget brænde.

 

Vagabonderne er ofte klædt i uniformsjakker med masser af medaljer eller skilte, så de klart adskiller sig fra hjemløse.

 

I nyere tid har de fleste vagabonder et vinter-sted hvor de planlægger næste sommers tur, som dog ikke er mere fast end der er punkter som skal holdes, det er Hjallerup marked hvor nye vagabonder får deres stoddernavn. Egeskov marked hvor man kårer årets stodderkonge og dronning.

En stodderkonge skal holde justits og sørge for vagabonderne opfører sig ordentligt.

Der er ikke mange muligheder for vagabonder at tjene penge på i dag, derfor er der mange der tigger eller små-rapser.

Vagabonder får karantæne fra fællesskabet hvis de stjæler, tager stoffer, er uhøflige eller generelt fulde af løgn.

 

En Vagabond hedder en HOBO på engelsk, en vagabund på tysk og en luffare på svensk.

 

 

Vagabonden var ofte en doven mand der ikke havde lyst til for meget arbejde

Storn P. elskede figuren vagabonden som han ofte brugte i sine tegninger.

Den moderne vagabond med barnevogn, hat, vest, hund og poser, et par bajer og en flaske sprut. På vej mod næste by...

 

Slut, prut finale på denne historie

En stodderkonge med hat og stok og den rigtige frakke.

3. historie

August 2017 Historien om en gammel sparebøsse.

En gammel sparebøsse...

Landmandsbankens og Odd Fellow Ordenens Sparebøsse

 

Odd Fellow Ordenens Sparebøsse i Messing, med serienummer 96 som er en meget tidlig udgave.

Denne fra Sparekassen – Nyborg by og omegn. Stemplet i bunden med Emil Henius, Kjøbenhavn (Anton Petersen & Henius' Eftf. A/S, bryggeriartikler en gros, import og eksport af bryggerimaskiner. Grundl. d. 21. okt. 1901 af Anton Petersen og Emil Henius.)

De blev fremstillet, i et begrænset omfang, på Kjøbenhavns Dørgrebs & Metalvarefabrik.

 

Odd Fellow Ordenens sparebøsse blev designet 1902 efter idé fra en Odd Fellow broder og administreret af Den Danske Landsmandsbank, som med mellemrum sendte et bud ud for at tømme sparebøsserne, som alle er individuelt nummeret.

 

Administrationen ophørte ved Landmandsbankens krak i 1922, hvor sparebøsserne blev destrueret, hvis sparerne ikke købte bøsserne.

Såfremt kontofortegnelserne fra Landmandsbankens krak beror i Rigsarkivet, burde de oprindelige ejere af sparebøsserne kunne identificeres!

 

Som kuriosum kan det oplyses, at møntslidsen i toppen af bøssen er blokeret med et ring-net eller en kugle-lås, så man ikke kunne fiske mønter op.

Ved introduktionen af enkronesedler i 1914 måtte banken bede Ellehammer om hjælp, som - mod et drabeligt honorar - løste problemet ved at bore et rundt hul i siden af sparebøssen så man kunne rulle en seddel og stoppe den ind i sparebøssen!

 

Vægt ca. 1 kg. - Nøglen mangler. - Som hos de fleste sparebøsser fra bankerne, man skulle møde op i banken for at få den låst op og tømt og pengene sat ind på ens konto.

 

 

Babushka (Matrjosjka) dukker.

Matrjosjka eller som de fleste kalder denne gamle Russiske delbare trædukke Babushka.

Matrjosjka kommer fra det Russiske pigenavn Matrjona, Babuskha betyder bedstemor på Russisk.

Dukken er et stykke Russisk historie, håndmalet og lavet i birke eller lindetræ, dukken er det Russiske symbol på moderskab, frodighed og frugtbarhed.

Dukken bliver ofte givet som barselsgave i Rusland.

 

Den første dukke blev skabt i 1890 af kunstneren Sergej Maljutin, som var inspireret af en samling Japanske trædukker som forestillede de 7 lykkeguder fra den Japanske mytologi.

Den dukke Sergej fremstillede i 1890 bestod af 8 dukker, først 6 piger, så en dreng og til sidst et spædbarn (den mindste).

År 1900 blev dukken præsenteret på verdensudstillingen i Paris, her fik den sit internationale gennembrud og fik en broncemedalje i kategorien legetøj. Herefter gik det stærkt, dukken blev fremstillet overalt i Rusland, men måden den fremstilles på er stadig den sammen som for over 100 år siden.

View-Master 3D billedefremviser.

View-masteren blev opfundet i 1939 af William Gruber, en orgelbygger fra Portland.

En dag han var ude og se på nogle huler i Oregon mødte han chefen for firmaet Sawyers som på dette tidspunkt lavede foto-postkort.

Chefen blev imponeret over hr. Grubers opfindelse og de startede et samarbejde som blev til View-masteren. I starten lavede de billeder af naturskønne områder, nationalparker og turistattraktioner.

Under 2. verdenskrig lavede firmaet billeder til det amerikanske militær af fly og skibe.

I 1951 købte View-master det konkurrerende firma Tru-Vue, dette blev en guldgruppe for firmaet fordi de havde licens til at bruge Disneys varemærke, nu kunne man producere billede-hjul til børn.

De første View-masters modeller A og B samt model C i sort bakelite er alle samlerobjekter i dag og handles overalt i verden på antikmarkeder og loppemarkeder.

Kongelige, kendte vandfald, Mickey Mouse og månelanding, View-master spænder bredt, men View-master gik også til Hollywood og TV-serierne, Kaptajn Kangaroo, Roy Rogers, Flipper, E.T. Tin-tin, Zorro, Hopalong Cassidy og Jurassic park for blot at nævne nogle af de kendte film og serier.

I dag ejes View-Master af legetøjsfirmaet Fisher Price.

En lille historie om og fra stationsbyen Høng

Høng er en hyggelig lille by med 4257 indbyggere (i 2017) Den ligger 13 km. nord for Slagelse og 26 km. syd for Kalundborg. Byen hører til Kalundborg kommune og region Sjælland. Høng ligger i Finderup sogn. Finderup kirke ligger i landsbyen Finderup som er ca. 1 km. fra Høng. Byen har postnummer 4270.

Høng betyder ”det høje sted” Det vides ikke hvornår byen er grundlagt, men år 500 efter Kristi-fødsel blev flere af disse byer grundlagt.

Omkring år 1900 blev byen beskrevet som en by med skole, folkehøjskole, børnehjem, arresthus, kro, mølle, andelsmejeri, og mange næringsdrivende.

 

Høng station blev anlagt på Slagelse-Værslev-banen det blev indviet i 1898, Høng blev jernbaneknudepunkt i 1901 da Høng-Tølløse blev åbnet.

 

Vestsjællands veterantog klub hører til i Høng og har remise i byen.

 

Høng Camembertfabrik.

Høng blev kendt i ind og udland for Høng-ostene der i mange år blev fremstillet på Høng Camembertfabrik.

Den Københavnske mejerist Rasmus Hansen købte i 1920 et lille mejeri i Høng hvor han lavede skimmelost. Han opkøbte mange små mejerier i området og lavede mange forskellige oste.

I 1960 blev virksomheden kgl. Hofleverandør, i 1970 blev virksomheden solgt og i år 2000 blev de en del af Arla. Produktionen foregår ikke mere i Høng men osten Høng er en af verdens største skimmelostmærker. De 5 oste sælges i over 60 lande.

 

Høng folkehøjskole blev stiftet i 1866, efter at have ligget i Sæby de første to år. I 1925 blev den omdannet til husmandsskole, den blev suppleret med en efterskole i 1954 og fra 1963 var det kun efterskole som stadig findes.

Da Høng omkring år 1900 blev jernbane by i 3 retninger, blev byen også en god skoleby og byen er stadig en vigtig uddannelses by.

 

Høng privatskole blev oprettet i 1898 og findes stadig. I 1988 blev Høng Gymnasium oprettet.

Høng landbrugsskole blev oprettet i 1903 og hører i dag under Roskilde tekniske skole.

 

Høng stolefabrik

Fabrikken blev grundlagt i 1911 af to brødre fra USA som var udvandret omkring århundrede skiftet. De to brødre valgte at lægge fabrikken i Høng på grund af jernbanen som var tæt på. Jernbanen havde den gang stor betydning for hvor man lagde sin industri. Man kunne modtage råvarer og levere de færdige produkter med toget. Desværre gik brødrene konkurs i 1921 og de to brødre rejste tilbage til USA.

Blandt de ansatte var en snedker ved navn Poul Blomhøj som havde penge i klemme i firmaet og forsøgte derfor at køre firmaet videre men han havde ikke den nødvendige kapital. Det havde Pouls bror Alfred som var konditor, han købte hoteller der var på vej ned. Han satte dem i stand og solgte dem med stor fortjeneste.

Alfred købte stolefabrikken i 1921, nu var de 3 ejere af virksomheden som de døbte Høng borde og stolefabrik V/Rasmussen og brd. Blomhøj. På dette tidspunkt var der omkring 25 ansatte.

Alfred var en dygtig administrator. I 1930erne var der ca. 50 ansatte. Stolefabrikken leverede møbler til VP-hallen og de står stadig i kantinen.

I 1947 brændte hele stolefabrikken ned og man flyttede til Møllegårdsvej og i 1950 var flytningen gennemført. Nu blev Alfreds søn Ernst ansat som en del af administrationen. Alfred døde i 1954 herefter ejede Poul og Ernst nu hver 50% af virksomheden. Ernst udbyggede fabrikken så man havde 3500 kvm. mens Poul stod for produktionen. I 1970 kom Ernst søn Niels ind i virksomheden, han købte Pouls halvdel af virksomheden. Nu var virksomheden 100% ejet af far og søn. Niels og hans kone fik bygget bolig på fabrikken og i 1974 blev hun også ansat på stolefabrikken. I denne periode produceret man mest institutionsmøbler som blev solgt i flere lande især i Tyskland gik det godt til plejehjem mm. I 1982 startede Niels bror Jens også på stolefabrikken, Jens var uddannede møbelarkitekt og fik ansvaret for udvikling og der blev udviklet mange nye møbler. Efter mange gode år begyndte problemerne at komme i 1990erne, konkurrencen var hård og i 1997 måtte man give op, fabrikken gik konkurs. I næsten hele stolefabrikken 86-årige historie var den ejet af familien Blomhøj. De skabte rigtig mange gode arbejdspladser til Høng og satte Høng på verdenskortet.

 

Vilhelm Pedersen

I denne skønne og foretagsomme by blev en lille dreng født i 1882, han voksede op i Gørlev, hans far var møller, han blev døbt Vilhelm og viste hurtigt handelstalent, han lavede børster som han solgte på gårdene i området og kunne selv købe et fint ur til sin konfirmation.

Vilhelms helt store interesse lå dog i maskiner. Han startede dog med at åbne et cykelværksted i Viby ved Roskilde. Kunne i 1910 stifte Vilhelm Pedersens maskinfabrik og åbnede samtidig et lille værksted hvor han levede maskiner til landbruget.

I 1912 byggede man en stor administrationsbygning og begyndte at lave maskiner til sko-produktion der blev solgt i hele Norden.

Man måtte hele tiden udvide, nu solgte man også til Sydamerika, i 1936 købte man et jernstøberi i Slagelse. Man begyndte at lave fræsemaskiner som blev solgt i hele verden, medarbejderstaben var oppe på ca. 500 mennesker og alt gik ufattelig godt.

I forbindelse med Vilhelm Pedersens Maskinfabrik A/S' ekspansion blev der i Høng opført en hel række bygninger med tilknytning til fabrikken. Bygninger til produktion og administration samt boliger til arbejdere og direktører blev en del af bybilledet.

I 1942 blev der på adressen Østergade 4 bygget en sportshal, der straks i folkemunde fik navnet VP-hallen. Sportshallen blev primært bygget til medarbejderne, men er i tidens løb blevet benyttet af sportsudøvere fra hele omegnen. Bygningen er i dag fredet. Ved Vilhelm Pedersens død i 1952 var det i VP-hallen, at hele Høng samledes ved en storslået bisættelse.

De markante bygninger, som Vilhelm Pedersen skabte i forbindelse med fabrikken, er stadig at se i Høng, og kører man en tur gennem Hovedgaden, kan man også opleve Vilhelm Pedersens Plads, som står til minde om en mand, der havde stor betydning for sin by og egn og for de mange mennesker, han kom i berøring med gennem sit virke.

Administrationsbygningen på Østergade 3 er i dag vores skønne loppehal, det er en flot gammel bygning med marmorhall og træpaneler rundt om i lokalerne.

Efter Vilhelms død i 1952 overtog han svigersøn og senere også hans søn ledelsen af virksomheden.

I 1989 solgte man virksomheden til Invacare EC-Høng A/S

Invacare lavede senge til hospitaler og plejehjem, havde ca. 130 ansatte i Høng, en svensk ejede virksomhed og i 2011 flyttede man hele produktionen til Sverige.

I dag er der som skrevet står, loppehal, autoværksted og lagerhotel. (Nettolager)

 

Vilhelm Pedersen

Min historie om Marcipan.

Nu kommer vi snart til tiden hvor jule-pynt og julegodter fylder en masse i vores liv, så tiden er måske inde til en historie om marcipan.

Historie Marcipan.

 

Marcipan lavet af sukker, mandler og gerne lidt rosenvand, blev opfundet i Persien, det nuværende Iran, ca. i 600 tallet. Korsfarene i det hellige land lærte i 1100 tallet marcipanen at kende. Marcipan nåede i 1200 tallet til Danmark, hvor alt ellers blev sødet med honning. I 1800 tallet blev marcipan en af borgerskabets juletraditioner. Lybecker-marcipan har siden 1880 hørt til den danske familie-jul.

Odense marcipanfabrik startede produktionen i 1909

Itialienerne mener det er en bagermester fra Venezia der ved en fejl opfandt marcipanen da han skulle lave en dej af mandler som han sødede med honning og solgte under navnet Skt. Marcusbrød eller Marcipani.

 

Marcipan og andre søder sager købte man i ældre tid på apoteket, der foruden lægemidler forhandlede vin, spiritus, krydderier og øl.

Gamle marcipanforme fra ca. 1920 lavet i svovlsten og gips, med forskellige motiver. Disse forme blev brugt af professionelle bagere.

En lille historie om sølv.

Sølv er sammen med guld, kobber og platin et ædelmetal. Sølv bliver sort med tiden hvis det ikke pudses, fordi det angribes af svovlbrinte som findes i atmosfæren. Sølv er også bakteriedræbende og bruges af mange alternative behandlere.

 

Lødighed

Kvaliteten på sølv måles i lødighed, som er et udtryk for, hvor stor en del af metalblandingen, der er ægte sølv. Sølv er et meget hårdt metal at arbejde med, så hvis man skal forarbejde det, bliver man nødt til at blande det med et blødere metal som f.eks. kobber. Dansk sølvtøj i 1500-tallet skulle indeholde 875 dele sølv ud af 1000 for at være lødigt sølv.

I dag laver man sølvtøj med en lødighed på 830 dele ud af 1000 dele, (92,5% sølv) eller Sterling sølv med en lødighed på 925 dele af 1000. Sterling stammer fra den elgelske Penny som var lavet i 925 sølv.

 

Stempler

Da kobber er et meget billigere metal end sølv, kunne det være fristende for en sølvsmed at blande en større andel kobber i sølvlegeringen. Dette var mere udbredt i provinsen, da der ikke var helt den samme afsætning på sølvtøjet som i København, hvor de finere folk holdt til. Derfor indførte man guardein-embedet og guardeinstemplet.

Guardeinen var ansat af staten til at sørge for, at lødigheden i sølvtøjet blev overholdt. Der var også guardeiner ansat i provinsen, men ordningen fungerede ikke helt så godt dér som i København. Sølvtøj, der bar Københavns bymærke, de tre tårne, blev på den måde kendt som en finere kategori sølvtøj.

 

Tre-tårnet sølv

Fra 1893 måtte sølvsmedene i Danmark selv bestemme om de ville have deres sølvtøj stemplet af guardeinen, så fra det tidspunkt begyndte mange sølvsmede at bruge københavns bymærke, de tre tårne, som garantistempel for lødigheden. De tre tårne anvendes stadig i dag som garantistempel for en god sølvtøjskvalitet.

 

830 sølv

830 sølv består af 83% sølv.

Nyere sølv er ikke stemplet med de 3 tårne. I stedet er det stemplet 830 eller 830 S. Ældre sølv kan også være stemplet sådan, hvis en sølvsmedemester ville spare omkostningen ved at få sit sølv kontrolstemplet i København. 830 S bliver også kaldet bondesølv. Denne legering blev især brugt til bestik og større brugsgenstande.

 

To-tårnet sølv

To-tårnet sølv er ikke sølv. Men en legering af uædle metaller, der har en meget tyndt belægning af sølv.

 

Nysølv

Nysølv, nysilver eller Alpaka er en legering af kobber, nikkel og zink, nysilver kan også indeholde bly, tin og jern. Nysilver har sit navn fordi det ligner sølv lidt, men det indeholder intet sølv. Nysilver er som reglen stemplet med NS. eller Alpaka.

 

Barselspotten.

Barselspotten er en gammel tradition, en lerkrukke med hank og låg. I gamle dage, når kvinder havde født, skulle de ligge i sengen helt op til 14 dage. Så kom nabokonerne med mad i barselspotten, ofte suppe eller grød. Dengang skulle barselspotten så afleveres tilbage efter brug. Barselspotten blev lavet af den lokale pottemager og bar ofte hans personlig dekoration. I dag får vi ofte skrevet navnet på barnet, fødselsdag, vægt, længde, og klokkeslæt for fødslen på potten.

Barselspotten er kendt tilbage fra 1600 tallet.

 

Kiksespanden.

Kiksespande er en af de ting som har mistet brugsværdien og stort set udelukkende bruges til dekorative formål af samlere eller antik interesserede.

I gamle dage var kiksespanden en fin ting, man havde sine hjemmebagte småkager i denne og den kom frem når man serverede kaffe for sine gæster. Det at byde på kaffe og småkage var en fin gestus som der blev sat pris på.

Kiksespande er selvfølgelig en engelsk opfindelse som stammer fra 1800 tallets the-selskaber, hvor det så var muligt for damer af det bedre borgerskab at spise de tørre bisquits uden at få snask på fingre eller handsker.

I Danmark blev de første fremstillet lige før år 1900 og de blev hurtigt populære, men havde en forholdsvis kort storhedstid. Biscuitdåserne var udelukkende beregnet til servering. Opbevaring duede de ikke til, da de tørre småkager så hurtigt ville blive knapt så tørre. De var oftest fremstillet i porcelæn, opalglas, slebet eller dekoreret krystalglas, men fandtes også i metal, pletsølv m.m.

 

Her kommer næste spændende historie.

Lasse Rasmussen

Markedshallen4270

Stand 6

Østergade 3 - 4270 Høng

 

 

 

 

Webmaster på hyggeloppen.dk

 

Kontakt:

 

Adresse

Poppellunden 22

4270 Høng

 

E-mail:

karinoglasse@karlabo.dk

 

Telefon

23 28 22 52

 

Copyright © All Rights Reserved